945744 besøgende siden 01-04-07

Aabenraa Sportsdykkerklub
Kystvej 29 6200 Aabenraa

 
Tilbud om uddannelse af undervandsjagt instruktører  

Undervandsjagt er nu blevet så populært en sport i Danmark, at der nu er undervandjægere i alle områder af landet. Det er derfor oplagt at dykkerklubber i DSF prøver at tiltrække disse til klubberne og dermed øge medlemstallene og styrke sporten til fælles glæde og gavn.

Der er flere gode eksempler rundt i landet på at hårdt trængte DSF klubber har fået op til fordoblet deres medlemstal og fået glæde og gavn af disse mange nye medlemmer som bidrager med aktivitet både i det frivillige forenings arbejde samt skaber live i svømmehalstiden med fridykker træning og uv-rugby mm.

For at støtte jer klubber i at kunne rekruttere de undervandsjægere der måtte være i jeres lokalområder tilbyder undervandsjagt udvalget i DSF nu at i kan sende medlemmer på instruktør kursus i undervandsjagt.

Der kræves ikke nogen specielle færdigheder for at deltage og kurset giver heller ikke noget certifikat! Værdien ligger i at i får stor viden om undervandsjagt, og ideer til at kunne tiltrække/ op starte uv-jagt i jeres klub.

 
Der er følgende pensum
• Udstyrs kendskab
• Lovgivning
• Moral og etik
• Teknikker
• Find fisken
• Dagsdyk
• Natdyk
• Sikkerhed under undervandsjagt
• Færdighedstræning i svømmehal
• Rekruttering af medlemmer
• Fastholdelse af medlemmer

Underviser er Michael Krustrup Behrens telefon 40452598.
Kursus sted Horsens i Cousteau frømandsklub Nordrevej 12, 8700 Horsens.

Kursus starter fredag d 25. januar kl. 17 og slutter lørdag d.26. februar kl. 15 Der vil være øvelser i bassin fredag aften så medbring udstyr til dette (maske snorkle finner)
Pris: Gratis for DSF medlemmer. Der vil være et max deltager antal på 10 Ønskes der overnatning fredag til lørdag er der mulighed for dette i klubhuset. Der vil være et gebyr for forplejning fra start til slut på 300 kr. - dette betales ved fremmøde. Ved spørgsmål og tilmelding kontakt Michael K. Behrens på telefon 40452598

 
Hvornår:
d.25-01-2019 kl. ikke oplyst
Hvorfra:
ikke oplyst

Huskeliste udstyr:
Dragt - handsker - sokker-Vest - lungeautomat - 2 flasker - Kniv - bodylinie - mellemlinie - Kompas - ur - dybdemåler - Maske - finner - snorkel - Bly - Logbog - tabel - Reservedele: O-ringe - nakkerem - hælrem - Eventuel lygte - harpun - håndspyd
Hvorfra velfærd
Varmt tøj: Regntøj - thermokedeldragt - skitøj - hue - handsker - Håndklæde - badebukser - solcreme - Stor madpakke - Varme drikke: kaffe - te - kakao - suppe - Kolde drikke: Vand - sodavand - øl (efter dykning)
Oprettet af Ann-Marie Elgård Kensler d. 03-12-2018
©PharaoStein