704715 besøgende siden 01-04-07

Aabenraa Sportsdykkerklub
Kystvej 29 6200 Aabenraa

 
Fuldriggeren Georg Stage 

Fuldriggeren Georg Stage.
Tab af 40HP Yamaha påhængsmotor. Det var en sjov opgave, og specielt når slutresultatet er positivt.

 
Fuldriggeren Georg Stage.
Tab af 40HP Yamaha påhængsmotor.

Sent lørdag d. 7. juni 2014 indløb en sms, der manglede dykkere til at lede efter en 40 HP påhængsmotor, den efterfølgende dag.
Fem dykkere Ejner, Ole, Preben, Joe og Pia meldte sig til opgaven.
Formanden (Ejner) havde fødselsdag, og dagen begyndte med flaghejsning, kaffe, Othello lagkage og et brag af en fødselsdagssang fra dykkere og besætningen på Georg Stage.

Vi tog til havs med en redningsbåd fra fuldriggeren, og en enkelt dykker fra besætningen. Med ankertov som center, og linehjul med snor som radius, dykkede vi systematisk i cirkler, der hvor eleverne fra Georg Stage mente at de havde tabt motoren.
Desværre måtte vi opgive efter fire dyk, og Georg Stage satte kursen mod Bornholm. Vi blev inden afgang belønnet med bøger, litografi og T-shirt samt en rundvisning, som tak for indsatsen.

Godt vejr, stædighed og viljen til ikke at give op fik Ejner, Joe og Pia til at søsætte flyvefisken, i håb om at finde påhængsmotoren. EN NÅL I EN HØSTAK. Ca. to timer efter, tre dyk og et super godt samarbejde, fandt vi påhængsmotoren. Formandens knyttede næve kom som en spydspids op af havet, og da var vi ikke i tvivl om at vi havde læst sidescanneren rigtigt.
Motoren stod fint placeret lodret på bunden, godt nedsunket i mudderet.
Efter en super god dag, og mange gode oplevelser, er tingfinderne klar til nye oplevelser resten af året.
Motoren blev rengjort og renset, klar til at blive afhentet dagen efter.
Vi blev lovet et sponsorat til klubben, hvilket jo da gør oplevelsen endnu bedre.
Tak for en god dag til alle deltagere. 




Oprettet af Pia Jessing d. 02-08-2014
©PharaoStein