794734 besøgende siden 01-04-07

Aabenraa Sportsdykkerklub
Kystvej 29 6200 Aabenraa

 
Onsdagsdyk til Ammoniakhavnen i Lillebælt 

Michael Hvidtved og Jeg er blevet enig om at vi vil en tur til Lillebælt. Nu da det ikke lykkedes i dag.

Vi mødes Onsdag kl. 17.30 på Ammoniakhavnen, og får os et par hyggelige timer.
Tilmelding til 42425868
 
Dykket ved det gl. bolværk med masser af liv. Her bliver det meget hurtigt dybt. Varieret bund med en del store fladfisk som skrubber og rødspætter. Oplev samtidig brunalger som sukker- og palmetang.

Fakta

Kørevejledning. Fra E 20 vælges afkørsel 59. Drej til venstre ad Snoghøj Landevej og efter ca. 500 meter drejes til venstre ad Vesterballevej. Derefter til venstre ad Kystvejen og 100 meter længere fremme til højre ad Nyhavevej. For enden af Nyhavevej findes Ammoniakhavnen.

I og op af vandet. Man kan gå i vandet på begge sider af havnen

Ammoniakhavne

Ammoniakhavnen er let at finde. De to store runde tanke som tidligere rummede ammoniak, kan ses fra Lillebæltsbroen. Det var stedet, hvor der igennem mange år anløb skibe, som lossede ammoniak - deraf navnet. Havnen er nu lukket og skibene anløber ikke længere havnen. Havnen er i dag et velbesøgt sted af lystfiskere og dykkere.

For enden af Nyhavevej kan man parkere på vende/p-pladsen.
Til højre for p-pladsen ophører hegnet og det er her man går ned til vandet.
Når man kommer ned til vandet, er der en bro som fører ud til en gammel forankring – det er her man går i. Der bliver meget hurtigt dybt. Er der nordgående strøm, kan man ofte finde roligere vand i dybden. Er strømmen sydgående, vil man derimod ofte kunne få et rimeligt strømsvagt dyk.

Holder man kurs 100° når man svømmer ud i bæltet, når dybden hurtigt 25 meter. Bunden er hele vejen meget varieret. Længst inde mod kysten svømmer man først over et ålegræsbælte, som hurtigt bliver afløst af en skråning med blandede brunalger med muslingebanker.

Det gamle bolværk kan man også svømme tæt på. Her er dybden omkring 12 meter. På bunden nedenfor bolværket ligger der et langt stålnet, der er flot begroet. Det skulle forhindre skruerne på skibene i, at fjerne bundmateriale nedenfor bolværket.

Dyk forbi bolværket mod nord, her møder man sukkertang, små skrænter og sandbund på omkring 8 meter og opefter. Store fladfisk som skrubber og rødspætter ses ofte, ligge på skjul i sandet. Når man kommer forbi bolværket, kan man afslutte dykket, da man her er meget tæt på land.

Når der er strømfrit kan man tage et dyk hvor man følger kurs 120° til man når en dybde på cirka 18 meter. Herefter svømmer man i en stor bue på kurs 220° mod den Nye Lillebæltsbro. Undervejs på dykket vil man møde store brunalger, palmetang og sukkertang i store størrelser som trives rigtig godt i den næringsrige strøm. På cirka 16 meters dybde møder man en væg som går op til de 12 meter. Følg væggen ind mod land. Når kompasset viser kurs 340°, følger man denne kurs indtil man er ved kysten igen.
 
Hvornår:
d.29-08-2018 kl.17.30
Hvorfra:
Nyhavenvej. 7000 Fredericia

Huskeliste udstyr:
Dragt - handsker - sokker-Vest - lungeautomat - 2 flasker - Kniv - bodylinie - mellemlinie - Kompas - ur - dybdemåler - Maske - finner - snorkel - Bly - Logbog - tabel - Reservedele: O-ringe - nakkerem - hælrem - Eventuel lygte - harpun - håndspyd
Hvorfra velfærd
Varmt tøj: Regntøj - thermokedeldragt - skitøj - hue - handsker - Håndklæde - badebukser - solcreme - Stor madpakke - Varme drikke: kaffe - te - kakao - suppe - Kolde drikke: Vand - sodavand - øl (efter dykning)
Oprettet af Thomas Gaarde d. 25-08-2018
©PharaoStein